Til Halloween, som fejres i forbindelse med den kristne højtid Allehelgen, er der tradition for et hav af aktiviteter, for eksempel at udskære græskarhoveder, at klæde sig ud og kime dørklokker i jagten på slik, at besøge spøgelseshuse eller se gyserfilm. Hvad de færreste ved, er at traditionen har keltiske rødder.
Halloween-skikkene går tilbage til et gammelt europæisk folkeslag, Kelterne. Dette folk afsluttede året på en dag, som de kaldte Samhain. Det blev fejret med en stor fest, hvor man ærede de døde og fejrede høsten. Man brændte bål for at udrense det gamle og give plads til genfødsel og frugtbarhed.
Desuden klædte man sig ud som et symbol på, at den almindelige verdensorden midlertidigt var sat ud af spil. Man mente, at der på denne dag var særlig kort afstand mellem de levendes og dødes verden, så derfor tændte man lys for at holde genfærdene væk. Roer blev oprindeligt brugt som lygter.
Traditionen med udhulede græskar kom først til senere. Immigranter fra Irland og Skotland tog traditionen med sig til Amerika i det 19. århundrede. Men der var ingen roer i Amerika, i hvert fald ikke i den forstand, som man kendte det fra de britiske øer. De europæiske indvandrere lærte så græskarret at kende og derfra stammer traditionen med græskarmænd. Og græskar har tilmed den fordel, at det er lettere at skære i end roerne.