Schleich Dinosaurs 15008 - Pteranodon
Pteranodon (fra græsk pter- "vinge" og an-odon "tandløs") er en slægt af krybdyr fra sen kridttid fra Nordamerika (Kansas, Alabama, Nebraska, Wyoming og South Dakota). Det var en af de slægter blandt flyveøglerne med det største vingefang på op til 9 meter. Pteranodon er kendt fra flere fossilfund end nogen anden flyveøgle, med omkring 1.200 fund, mange af dem er velbevarede med komplette kranier og sammenhængende skeletter.
Pteranodon var et krybdyr, men ikke en dinosaur...
Alders forslag: fra ca. 3 år
Dinosaurene
Dinosauria, artsrig og meget succesrig dyregruppe; de dominerende landdyr gennem det meste af Mesozoikum (Trias, Jura og Kridt, 245-65 mio. år før nu). Dinosaurerne omfattede både rovdyr og planteædere, deriblandt de største dyr, som nogensinde har gået på
Ordet dinosaur kommer af græsk deinos 'frygtelig, vældig' og sauros 'øgle'. |
Betegnelsen Dinosauria blev første gang brugt af den britiske anatom Richard Owen i 1841. Efter 1920 ophørte de fleste palæontologer med at anvende betegnelsen. Gruppen blev nu regnet for en kunstig samlegruppe, da de to hovedlinjer, Saurischia og Ornitischia, ikke mentes at være nært beslægtede. I dag er Dinosauria genrejst, men nu som en underklasse i Archosauria, som i Trias omfattede en række landlevende, krokodillelignende former. Nulevende Archosaurer omfatter krokodillerne og fuglene, som er hinandens nærmeste nulevende slægtninge, trods de store forskelle mellem grupperne; fuglene nedstammer direkte fra små rovdinosaurer.
Mange undersøgelser har siden 1970'erne fastslået, at Dinosauria udgør en naturlig slægtskabsgruppe, hvor alle medlemmer deler en række avancerede træk. Alle dinosaurer havde opret gang, hvilket adskiller dem fra krybdyrene, og benene var placeret inde under kroppen. Benenes led fungerede som hængsler og tillod ikke megen bevægelse til siderne. Med den oprette gang blev bækkenet forstærket ved sammenvoksning med en ekstra ryghvirvel; hos senere linjer forstærkedes bækkene